mandag den 10. december 2012

Hvordan holder du styr på dine kodeord?

Fornylig offentliggjorde ESET resultatet af en undersøgelse om folks vaner med hensyn til kodeord (se dette indlæg på ESETs globale blog). Et af resultaterne var, at under 10% benytter sig af et program til at hjælpe sig med at holde styr på kodeord.

Den bedste metode til at styre sine kodeord er at huske dem alle i hovedet, men da de færreste er i stand til dette med det store antal kodeord man efterhånden har at holde styr på, så er et program til at styre sine kodeord et rigtigt godt alternativ.

Jeg bruger selv Password Safe, der er et gratis værktøj til styring af kodeord. Det findes desværre ikke på dansk og er ikke specielt intuitivt at begynde at bruge, men når man først er inde i tankegangen, så virker det rigtigt godt. Der findes dog også mange andre tilsvarende programmer så find en løsning, der passer til dit behov og kom væk fra den dårlige vane det er, at skrive kodeord ned på et stykke papir el.lign.

Læs i øvrigt også AGR Consults artikel om at lave et sikkert kodeord, der kan huskes uden at kodeordet er skrevet ned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar