Måske tænker du ikke på din mobil som en computer, men faktisk skal en mobil behandles meget som en computer, hvilket i praksis indebærer, at en genstart i ny og næ er en god idé.
Nyere Smartphones (se AGR Consults artikel om, hvad en Smartphone er ved at klikke her) er endnu mere computere end nogensinde før, hvis man da kan tale om, at noget er mere computer end noget andet. Men avancerede det er de, og deres opbygning med et operativsystem, der kan udvides med apps gør, at producenterne ikke har helt samme styr på helheden som før i tiden. Derfor kan der ske uventede ting i mobilens software under brug, som producenten ikke har eller ikke kunne tage højde for.
Ved en genstart nulstiller man den del af mobilen, der ændrer sig under brug også kaldet arbejdshukommelsen. Denne arbejdshukommelse er oftest skyld i uhensigtsmæssigheder såsom langsom afvikling af apps eller direkte fejl i afviklingen. En genstart sletter ikke indhold fra mobilen såsom apps, musik o.lign.
Jeg har selv med godt resultat genstartet min Nokia Lumia 900 (og tidligere Lumia 800) ca. hver anden uge. Jeg kan typisk se på mobilen når det er ved at være tid til en genstart idet flytning af skærmbilledet op og ned hakker mere end normalt. Efter en genstart er problemet forsvundet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar